tirsdag den 2. februar 2010

Majspandekager med krydret linsefyld og guacamole

Jeg fik lavet rigtig lækker mad her til aften. Jeg elsker majspandekagerne, og de faktisk er rigtig nemme at lave, og så kan du selv lave præcis det fyld du ønsker. Normalt laver jeg fyld af kidneybønner, tomater , grønt og masser af krydderier, men i dag prøvede jeg med fyld af linser, tomater, porre, hvidløg og masser af krydderier (chili er vigtigt!), som også smager rigtig godt.

Salaten er kogte quinoagryn med grillede grøntsager. -aubergine, squash og peberfrugter.

Majspandekager (tortillas) ca. 8 stk.
4 æg
100g majsmel
60g fuldkornsrismel
havsalt
3 spsk. olivenolie
4 dl vand

Ingredienserne piskes til en jævn dej. ca. 1 dl dej hældes på en varm pande med lidt olivenolie, eller kokosolie på. Bages et par min. på hver side:-)



14 kommentarer:

  1. øj, jeg elsker også majspandekager! bliver nødt til at lave det her en dag :)

    SvarSlet
  2. Det ser rigtig lækkert ud.. :)
    Jeg vil prøve opskriften på et tidspunkt.. :)

    SvarSlet
  3. Gossip Girl: Det smager også super lækkert:-)

    SvarSlet
  4. that looks awesome!!

    xoxo,
    F

    lekisskiss.blogspot.com <-- texas gal bloggin fashion from nyc!

    SvarSlet
  5. Hej Charlotte,
    Jeg vil bare lige rose dig for dine altid inspirerende indlæg om mad. Jeg er selv ret stor sundhedsfreak og går meget op i god og sund ernæring. For mig er det en naturlighed og selvfølgelighed i min hverdag at leve sundt. Ud fra alle dine indlæg fornemmer jeg helt klart, at sundhed også er en naturlighed for dig. Så min ros er noget i retningen af, at det er dejligt, at du formidler sund livsstil på en måde, hvor livsstilen fremstilles naturlig og ikke påtaget, hvilket faktisk kan være meget svært taget i betragtning, hvor meget vi får tudet ørene fulde af "lev sundt", "spis frugt" osv.. Desværre virker en over-italesættelse af noget ofte omvendt og et alt for ofte gentaget budskab om at leve sundt, kan resultere i at mange vælge modsat. Du formår at formidle det sunde budskab uden, det virker hverken irriterende eller moraliserende. En balancens kunst. Tak for det :)
    Venlige hilsner, Maria
    ps. jeg får helt lyst til at dele opskrifter med dig :)

    SvarSlet
  6. Maria: Hej Maria, Mange tak for al rosen. Det er jeg virkelig glad for. Og ja jeg går meget op i at leve sundt, så det er helt rigtigt fornemmet;-) Og jeg er glad for at du også synes det virker helt naturligt, og ikke alt for sundhedsfreak-agtigt. For mig er det nemlig også en naturlighed og selvfølgelighed:-) Og lad os da endelig dele opskrifter. Du er altid velkommen til at sende mig en mail med lidt opskrifter:-)

    Mvh.
    Charlotte

    SvarSlet
  7. Hej Charlotte,

    Man bliver jo helt sulten! Hvordan laver du det lækre linsefyld? :-)
    /Marie

    SvarSlet
  8. Hej Charlotte :-)

    Jeg er stor tilhænger af din blog og den er da også en del af min daglige blogrute.

    Der er dog en ting der går mig lidt på og det er dit layout. Jeg ved godt at det måske er irrelevant at kommentere på, men jeg bliver altså lidt skør i øjnene af din hvid på sort skrift. Det bliver til tider rigtig hårdt at læse hvilket er ærgeligt når man helst har lyst til at læse videre. Jeg håber du vil tage det til efterretning hvis du engang skulle tænke på at ændre layout ;-)

    SvarSlet
  9. Marie: Hej Marie,

    Det er faktisk meget let. Jeg koger nogle grønne linser, og lader dem simre med tomater(du kan også bare bruge tomater på dåse, hvis du ikke gider hakke tomater ud), porrer evt. andre grøntsager, krydderier, rød karry og salt og peber. Lad det simre ca. 15min, og så er det klart til pandekagerne:-)

    Anonym: Jeg forstår dig godt! Men vent og se... om få dage skulle der gerne ske store ting med bloggen. ;-) Glæd dig/jer! :-)

    SvarSlet
  10. uhh det vil jeg glæde mig til så ;-)

    SvarSlet
  11. GREAT. Det ser super lækkert ud, det må jeg prøve at lave snart. :)
    Tak for de lækre opskrifter du lægger ud, det ser rigtig sundt og godt ud. ;)

    SvarSlet