onsdag den 12. august 2009

"romkugler" og lækker te



Jeg har en forbandet sød tand her til aften, så jeg har lavet mine "romkugler". De er lavet på nødder og tørret frugt samt lidt olie. De er derfor et noget sundere alternativ end almindelig slik, som er fyldt med sukker, farvestoffer osv. osv. Dertil drikker jeg lige nu min yndlings te, som er "cool mint" fra østerlandsk thehus lige ved Nørreport. Den har en dejlig eftersmag af æble og lakrids. Hvis I ikke har prøvet den, kan jeg kun anbefale den!!

Opskriften på "romkugler":
1 banan
mandler
caschewnødder el. hasselnødder
rosiner
dadler
figner
kokosmel
olivenolie/kokosolie (ca. 2 spsk.)
ren kakao
salt og evt. lidt peber

Normalt blender jeg det hele med ren kakao pulver, så smager de af chokolade, men jeg er løbet tør for kakaoen, så jeg prøvede at tilsætte lakridsrodspulver i stedet for. Jeg har ikke et bestemt antal nødder, eller tørret figner/dadler jeg bruger, men prøv jer lidt frem. Massen må ikke være for flydende, men heller ikke for tør. Tilsidst ruller jeg kuglerne i kokosmel, og putter dem i fryseren nogle timer, så smager de bedst synes jeg. Føler I jer fristet til at prøve at lave sunde "romkugler"??

5 min. senere: Puhaa jeg er mæt!! Jeg fik vidst tilfredsstillet min søde tand...

3 kommentarer:

  1. Det ser super lækkert ud. Den opskrift må jeg prøve.

    SvarSlet
  2. Gør det :-) Du kan også tilsætte lidt romessens. Eller lidt stødt kanel og ren vanilje. OG kardemomme...;-)

    SvarSlet
  3. Har selv lavet noget lignende med min far - tror dog ikke der var så mange ingredienser i, men om ikke andet er det en dejlig sund og billig måde at stille sukkertrangen på. I butikkerne kan man nemlig købe nogle kugler i samme stil. Forskellen er bare at i butikkerne får man vist ca 5 kugler for 40 kr hvorimod her skal der ikke meget til før man (næsten) har alt for mange (:

    Rigtig god blog btw!

    SvarSlet