tirsdag den 3. november 2009

Nøddepostej



Her til aften har kæresten og jeg lavet lækker nøddepostej med bagte rodfrugter til. Mmm:-)

Nøddepostej:
200 g champignoner
200 g hasselnødder
200 g porre (svarer til ca. 2 stk.)
2 spsk. olivenolie el. kokosolie
1 dl kogte ris (brune smager bedst synes jeg)
3 æg
1 dl soyamælk (el. alm. mælk)
1 tsk. timian (tørret)
1 tsk. rosmarin (tørret)
salt og peber

De hakkede nødder, porrer i tynde skiver og champignon i skiver svitets i olie på en varm pande. Romsmarin, Timian, salt og peber tilsættes efter smag. Ingredienserne køler af i en skål. (Hvilket jeg ikke altid selv får gjort, så det er ikke livsnødvendigt at det er kølet af!)

Når temperaturen er faldet lidt tilsættes under omrøring, æg og mælk. De kogte afkølede ris blandes i. Retten hældes i en ovnfast form, eller i et fad og stilles i 200 grader C varm ovn ca. 45 minutter.

God som tilbehør til f.eks. kødretter (hvis man er til det), eller med friske grøntsager el. bagte rofrugter.

Som juleret med rødkål og brune kartofler. Kold på brød med en smule persille som pynt.





13 kommentarer:

  1. Nøj den ser god ud! Meget gerne en opskrift :)Stina

    SvarSlet
  2. Du ved jeg elsker dine opskrifter så hit med den :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har luret med på din blog et stykke tid - nice work! Udover en fantastisk stil så ser din mad altid super lækker ud og den nøddepostej, som jeg kan kreere er i hvert fald ikke én, man har lyst til at vise et billede af! Så ja, jeg vil mægtig gerne bede om opskriften på din!

    SvarSlet
  4. Så piger... så er opskriften lagt ud:-) I spørger bare løs, hvis I er i tvivl om noget:-)

    SvarSlet
  5. Mmmh det ser lækkert ud! Den skal prøves.

    SvarSlet
  6. Har du prøvet at lave den uden æg? Nu er min kæreste en af de der lidt på tværs vegetarer, så han nægter at spise noget med æg i :-)

    SvarSlet
  7. SUS: Tak... ja prøv at lav den. Den smager såå lækkert:-)

    Stinne: Tror jeg måske har prøvet at lave en veganer postej på et tidspunkt. Men jeg kan ikke lige huske, hvad jeg gjorde. Jeg tror måske jeg brugte hørfrøskum (I know lyder klamt, men det er det ik') i stedet for. Det vil sige blendede hørfrø med lidt vand og olivenolie, og så blender du indtil det bliver til en slags skum/creme.

    Jeg fandt lige denne her, som er vegansk. Og meget lig min opskrift:-)

    http://vegetarkontakt.dk/?opskrift-verdens-bedste-noeddepostej=126

    SvarSlet
  8. Du er bare dygtig :)
    - Haffelaf

    SvarSlet
  9. Anonym: Nåååårh hvor er du sød Haffelaf;-) Du må smage næste gang vi skal ses.

    Ringer til dig snart.

    Kys!

    SvarSlet
  10. Jeg er vildt inspireret af dine opskrifter, det ser så lækker ud. Hvor finder du din inspiration? Er der en bestemt bog, eller er det bare hvad du lige falder over?

    /Susanne

    SvarSlet
  11. Anonym: Hej Susanne:-) Jeg lader mig meget inspirere af vegetar kogebøger og gerne alle slags, og så køkkenrevolutionens bøger. Men der er også gode opskrifter på nettet. Hvis man f.eks søger på nøddepostej, kommer der jo en masse muligheder frem:-)

    SvarSlet
  12. Jeg har netop lavede denne ret, ord efter ord, og både co. og jeg brød også ikke om den. Smagen af hasselnød bliver simpelthen for markant samt retten ikke er i denne billige ende (i hvert fald ikke ved mit lokale supermarked). Så jeg kan absolut ikke anbafalle denne anretning, men alle har hver sig smag, så...

    SvarSlet
  13. Anonym: Hvad er det for nogle mærkelige smagsløg I har jer, hehe...;-) Men ja hver sin smag...:-)- og nødder er jo ikke helt billige.

    Til alle jer andre: Jeg kan altså stadig varmt anbefale den:-) Mmm.. haps!

    SvarSlet